Lær at stimulere vagusnerven – nøglen til kroppens stressregulering

For at forstå, hvordan vagusnerven fungerer, skal man overordnet vide, hvordan det autonome nervesystem fungerer.

Det autonome nervesystem er opdelt i to dele, som begge er involveret i vores stressregulering: det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem aktiveres, når kroppen har brug for mere kraft, mens det parasympatiske er mest aktivt, når vi hviler.

Når vi står over for farlige situationer, aktiveres det sympatiske nervesystem. Forskellige stoffer og stresshormoner frigives og sendes ud i blodet. Nu er kroppen klar til kamp, uanset om truslen er en livsfarlig situation, eller om vi bekymrer os over at have misset et vigtigt møde. Det parasympatiske system bygger til gengæld kroppen op og modvirker effekterne af det sympatiske nervesystem. Det er nødvendigt, når vi skal geare ned og restituere.

Hvad er vagusnerven, og hvad gør den? Vagusnerven er kroppens største nerve og en signalvej mellem hjernen og de indre organer. Vagusnerven aktiverer det parasympatiske nervesystem og fungerer i princippet som en knap, du kan trykke på for at mindske stress. Den har sit udspring i hjernen og løber ned til de indre organer gennem nakke, bryst, mellemgulv, hjerte og lunger. Ligesom en muskel kan du træne vagusnerven, så den bliver stærkere. At øge sin vagustonus (aktiviteten i vagusnerven) er en af de mest anvendelige måder til hurtigt at forbedre dit generelle velbefindende. Generelt gælder, at jo højere vagustonus du har, desto bedre kan kroppen regulere de interne systemer, der holder dig rask; som hjerte-karsystemet, blodsukkerniveauet og immunforsvaret. Du kan selv stimulere vagusnerven og dermed påvirke din parasympatiske aktivering med vejrtrækningsøvelser, massage, periodisk faste, omega-3-tilskud, kulde-/varmetermogenese, fysisk træning med mere. Handlinger som latter, sex og sang stimulerer også vagusnerven og aktiverer dermed det parasympatiske nervesystem.

Vejrtrækning med mellemgulvet (bevidst dyb vejrtrækning) At bevidst regulere indre kropslige tilstande (f.eks. aktivt at sænke hjertefrekvensen i løbet af dagen med bevidst vejrtrækning) øger følelsesmæssig kontrol og psykologisk velbefindende. Princippet for at berolige systemet er at begrænse antallet af sensoriske input (dvs. lyd, lys og eventuelt visse dufte) og bruge bevidst vejrtrækning eller kropsscanning (at lægge mærke til kropsdele og kropslige fornemmelser i en gradvis sekvens fra fødder til hoved) som en mekanisme til at flytte opmærksomheden væk fra tankerne. Så lidt som 1 minuts bevidst dyb vejrtrækning et par gange om dagen har vist sig at have en gavnlig effekt på hjerte-lungesystemet og forbedre den parasympatiske aktivering.