Stressrelateret psykisk mistrivsel i arbejdslivet – hvorfor det er tid til at handle nu

Psykisk mistrivsel, især stressrelateret, er i dag den mest almindelige årsag til længerevarende sygemeldinger i Sverige. Det viser Försäkringskassans Lägesrapport 2026:1 – Psykisk ohälsa i dagens arbetsliv, som blev offentliggjort i begyndelsen af 2026.

Rapporten viser, at stressrelaterede sygemeldinger fortsat ligger på et højt niveau. Selv om udviklingen er fladet lidt ud sammenlignet med tidligere år, er der stadig mange, der bliver langtidssygemeldte og har svært ved at vende tilbage til arbejdet efter en stressrelateret sygemelding. Psykisk mistrivsel er dermed fortsat den største årsag til langvarigt fravær fra arbejdslivet.

Hvad viser rapporten? Försäkringskassans analyse peger på flere tydelige sammenhænge:

Stressrelateret psykisk mistrivsel udgør en stadig større del af det længerevarende sygefravær, især blandt kvinder.

I september 2025 stod kvinder for 79 procent af de igangværende sygeforløb med stressrelateret psykisk mistrivsel.

9 ud af 10 langtidssygemeldte med en stressrelateret psykiatrisk diagnose oplyser, at deres arbejde har bidraget til sygemeldingen, først og fremmest stress og høj arbejdsbelastning.

Rapporten viser også, at tilbagevenden til arbejde ofte er mere kompleks for dem, der har været sygemeldt på grund af stressrelateret psykisk mistrivsel. Udfordringen handler derfor ikke kun om at forebygge sygemeldinger, men også om, hvordan arbejdsgivere arbejder med støtte, tilpasning og langsigtet restitution.

Arbejdsgiverens rolle er afgørende Flere faktorer påvirker muligheden for at vende tilbage til arbejdet. Arbejdsmiljø, krav, ressourcer og oplevelsen af støtte fra arbejdsgiveren spiller en afgørende rolle. Försäkringskassans rapport viser tydeligt, at den rette støtte på det rette tidspunkt kan gøre en stor forskel.

Det peger på, at vi har brug for et skifte i synet på sundhed i arbejdslivet. Fra at håndtere mistrivsel, når den allerede er opstået, til at arbejde mere forebyggende og systematisk. For mange organisationer betyder det et behov for nye arbejdsmåder og bedre værktøjer til at nå flere, følge udviklingen over tid og skabe involvering.

Derfor skal sundhedsarbejdet fungere i hverdagen Denne type udfordringer kræver indsatser, der er langsigtede, inkluderende og mulige at gennemføre i en presset hverdag. Det er sjældent nok med enkeltstående initiativer eller punktindsatser.