Stress er en del af livet – vi bliver alle udsat for den på den ene eller anden måde. Men for at den ikke skal føre til forskellige stresssymptomer, gælder det om at finde en god balance mellem belastning og restitution. Her er nogle ting, du kan gøre for at undgå at blive udbrændt.
Stress i sig selv er egentlig en god ting – det er en forsvarsmekanisme, som er nødvendig for at klare ydre belastninger, udvikle sig og øge din præstation. Det er ikke farligt at have det stresset i en periode, men kroppen skal have tid til at komme sig. Langvarig stress kan være skadelig og give anledning til forandringer både i hjernen og i kroppens forskellige organsystemer. For at kunne forebygge og håndtere stress er det vigtigt at vide, hvordan stress fungerer. Den kan opdeles i tre forskellige faser:
• Akut stress
Akut stress er en reaktion, der kortvarigt skal maksimere forudsætningerne for at overleve en potentiel trussel eller udfordring. Når den stressende situation er overstået, vender kroppen hurtigt tilbage til sit normale leje.
• Langvarig stress
Ved langvarig stress uden tilstrækkelig restitution kan der opstå en fejlfunktion i kroppens systemer. Den langvarige stress fører til øget produktion af stresshormoner, hvilket blandt andet påvirker restitution og søvn negativt. Du kan få symptomer som øget træthed, smerter i kroppen samt lyd- og lysoverfølsomhed.
• Udmatning/udbrændthed
Udmatning kendetegnes ved en markant mangel på energi, søvnforstyrrelser samt koncentrations- og hukommelsesbesvær. Udmatningen påvirker dig både fysisk, følelsesmæssigt og tankemæssigt. Kronisk stress kan føre til målbare forandringer i hjernen og hormonelle forstyrrelser.
Fem vigtige punkter for at undgå udbrændthed
• Kost
Personer med et godt næringsindtag tåler stress bedre. En balanceret kost skaber sund energi, overskud og styrke og er en forudsætning for god restitution. I perioder med meget stress kan det være en fordel at tilføre forskellige vitaminer og mineraler – som magnesium, calcium, zink samt B-, C- og E-vitaminer – i din kost og at undgå hurtige kulhydrater.
• Fysisk aktivitet
Regelmæssig fysisk aktivitet og motion gør, at kroppen bedre kan håndtere stresshormoner, hvilket betyder, at du bedre kan håndtere stress. Når du motionerer, frigives signalstoffer i hjernen, som modvirker depression og smerte. Hukommelse, indlæring samt problemløsnings- og koncentrationsevne forbedres også – forudsat at den fysiske aktivitet er moderat. For stor mængde eller for høj intensitet kan derimod blive en stressfaktor, som kan nedbryde kroppen og svække immunforsvaret.
• Socialt samvær
Mennesket er et socialt væsen med et grundlæggende behov for gode og nære relationer. At være sammen med familie og venner gør det lettere at geare ned og føle glæde. Gode relationer bidrager også til, at du føler dig mere tryg og kan håndtere stress bedre.
• Søvn
Søvn er måske den enkeltstående vigtigste faktor til at modvirke stressens negative effekter. De fleste mennesker har brug for otte timers søvn pr. nat for at være fuldt restituerede. Et faktum, som måske bidrager til endnu mere stress – fordi et symptom på stress netop er søvnproblemer. Men der findes kneb, du kan bruge: sørg for at begynde at geare ned i god tid, inden du går i seng, helst uden mobil, computer eller andre skærme. Tag hellere et bad eller læs en bog. Hold soveværelset mørkt og køligt. Undgå også stimulanser som nikotin, koffein og alkohol i god tid, inden du går i seng, da disse stoffer forringer din søvnkvalitet.
• Perspektivevne
Perspektivevne betyder, at du aktivt og bevidst bruger dine værdier, når du foretager forskellige prioriteringer. Zoom ud og se helheden, og tænk over, hvad du egentlig vil. Vælg aktivt til og fra. Svar på følgende spørgsmål: Hvad er vigtigt for mig? Hvordan vil jeg bruge min korte tid på jorden? Hvad er livskvalitet for mig? Hvis du gør et ærligt forsøg på at besvare spørgsmålene, får du et bedre perspektiv på tilværelsen. Det er afgørende for at lade være med at stresse unødigt. Indled gerne dagen med at planlægge for dit velbefindende. Gennemgå alt det hyggelige, der kommer til at ske, hvad du vil gøre for at få endnu en stimulerende aktivitet ind, og hvornår på dagen du vil afsætte lidt tid til dig selv.
Løsningen for at undgå negative effekter af stress er ofte at finde en balance i hverdagen mellem det, der tager, og det, der giver energi. I sundhedssystemet Wellr bruger vi for eksempel et sundhedshjul for på en tydelig måde at visualisere, hvilke elementer der forbruger din energi. Hvis I ikke bruger Wellr på din arbejdsplads, kan du selv tegne dit eget sundhedshjul. Begynd med de punkter, vi har nævnt ovenfor, og forsøg at vurdere, på hvilke områder du kunne skabe en forbedring.
