Vi hører ofte fra chefer og ledere, at de ikke vil blande sig i deres ansattes levevaner og helbred, at det er op til den enkelte selv at tage ansvar for sin egen sundhed. Men fordelene ved, at arbejdsgiveren engagerer sig i disse spørgsmål, er mange og betydelige. En sund og velfungerende organisation tiltrækker toptalenter, er mere lønsom og har lav personaleomsætning.
Det er rigtigt, at der ofte kræves et personligt ansvar for at skabe livsstilsændringer, men der er rigtig meget, både chefer og ledere kan gøre for at lette og inspirere til sunde vaner på arbejdspladsen. Man bør også være opmærksom på, at dårlig sundhed i dag er en stor bremseklods for lønsomheden.
Hvad koster dårlig sundhed? I artiklen Arbetsgivarnas svarta hälsohål fra 2014 (Lund, Dagens Industri 29/3 2014) beskrives omkostningerne ved dårlig sundhed i de 100 største virksomheder i Sverige til at udgøre hele 74 milliarder kroner årligt. Ifølge artiklen slugte sundhedsomkostningerne hele 27 % af virksomhedernes lønomkostninger eller 36 % af overskuddet. De fleste er klar over, at sygemeldinger koster mange penge, men ifølge artiklen står sygemeldinger kun for 8 % af de samlede omkostninger. I stedet viser det sig, at en stor andel skyldes dårlig kondition hos medarbejderne, hvilket igen påvirker produktiviteten og arbejdskapaciteten. Søvnforstyrrelser står for ca. 12 %, stress for ca. 5 %, skadeligt brug af alkohol og tobak ca. 14 %. Allerede i 2014 var medarbejdernes dårlige helbred en stor udfordring, og desværre er den negative udvikling fortsat i samme retning. I dag har ca. 45 % af den arbejdsdygtige befolkning helbredsskadeligt dårlig kondition og for ringe iltoptagelsesevne til at kunne arbejde 8 timer om dagen. Derudover lider næsten 50 % af overvægt eller fedme, og det stressrelaterede sygefravær er steget med ca. 234 % de seneste 10 år. I mange funktionærvirksomheder har man i dag næsten intet registreret sygefravær. I stedet har man et skjult sygenærvær, hvor mange ansatte vælger at arbejde trods sygdom (ofte hjemmefra). Dette er ikke bæredygtigt på længere sigt og risikerer at koste arbejdsgiverne endnu mere på sigt.
Hvordan arbejder vi traditionelt med sundhed på arbejdspladsen? Det er almindeligt anerkendt, at forebyggelse er den vigtigste faktor for et bæredygtigt arbejdsliv. Alligevel arbejder de fleste svenske og internationale virksomheder reaktivt mod dårlig sundhed. Mange sundhedsindsatser kommer for sent, når en ansat allerede er blevet syg eller skadet. Det forebyggende sundhedsarbejde består for det meste af et tilskud til motion, som ikke bliver brugt, eller et helbredstjek, som kun identificerer allerede opstået sygdom. En anden udfordring er, at virksomhedernes sundhedsindsatser kun retter sig mod i forvejen sunde personer i stedet for mod dem, der har størst behov for forandring. For at nå ud til flere må vi udvide det forebyggende sundhedsarbejde til at omfatte mere end blot fysisk aktivitet og bringe det ned på et niveau, der inkluderer flere og har som hovedmål at forbedre sundheden for alle ansatte, også dem der ikke plejer at engagere sig.
